INFORMATION FRA RANDERS AUTO SPORT

Fart med fornuft

INFORMATION FRA RANDERS AUTO SPORT

18. november 2020 Vejsport 0

I Randers Auto Sport har vi gennem en lang årrække haft en tradition for at afvikle vort Nytårsløb den 28. december, som udover en blanding af gammelt og nyt også har været finalen i den Midtjyske Turnering inden for orienteringsløb.

 Vi har i de seneste år kunnet glæde os over, at løbet som hovedregel har samlet ca. 30 deltagere, ikke mindst efter, at vi for nogle år siden indførte fællesspisning med efterfølgende præmieuddeling for løbet og turneringen. Et initiativ vi skylder Troels R. Nielsen fra IMK en stor tak for.

Det er vores erfaring, at mange af jer kommer både for at deltage i løbet men ikke mindst for at hygge jer med kammeraterne inden for sporten og få noget godt at spise. Det tyder “støjniveauet”  på samlingsstedet i vore klublokaler i hvert fald på. Vi har også noteret os, at der til Nytårsløbet af de samme sociale grunde jævnligt dukker deltagere op, som kun deltager denne ene gang om året.

Grundet den aktuelle situation omkring Corona krisen er det p.t. helt udelukket, at vi i år vil være i stand til at byde på fælles spisning og præmieuddeling m.v. efter I har været ud at køre. Vi har derfor i løbsledelsen indgående drøftet om vi skulle fastholde at arrangere selve orienteringsløbet. 

Vi er efter grundige overvejelser kommet frem til, at det vil være et så amputeret arrangement, at det ikke vil tjene noget formål at gennemføre det. Vi må derfor desværre meddele jer, at vi ser os nødsaget til at aflyse Nytårsløbet 2020.

Vi håber på jeres forståelse for beslutningen og ser frem til at vi kan byde jer velkommen til Nytårsløbet 2021, som afvikles den 28. december 2021.

I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Med sportslig hilsen

Rene, Poul, Egon og Jørgen